Hvad er alternative tanker?

At tænke alternativt har intet med 'alternativ behandling' at gøre. 'Alternative tanker' er de tanker man kan tænke sig, i en situation hvor man fx oplever angst eller depression. Hvad nu hvis der fandtes en måde at tænke på, som på den ene side gjorde at jeg fik det bedre, og som på den anden side gjorde, at jeg blev mere realistisk omkring mig selv og mit liv?

For vi er ikke altid lige gode til, at stille spørgsmålstegn ved de tanker som dukker op. Selv om tankerne måske nok er urealistiske, kan de virke ganske realistiske for den som tænker dem.

Ganske ofte er det vi tænker ikke så realistisk, som vi selv går rundt og tror. Det kunne der nævnes talrige eksempler på: Vinden får en gren til at slå mod min rude, jeg tænker helt automatisk: "Det er en indbrudstyv som forsøger at bryde ind!" - jeg bliver bange.

Jeg møder en person jeg kender på gaden og vedkommende hilser ikke. I sådan en situation kunne jeg komme til at tænke: "Han bryder sig ikke om mig, måske er jeg kommet til at fornærme ham," - og jeg bliver i dårligt humør.

Men jeg har jo også mulighed for at stoppe op og overveje mine tanker, måske kunne jeg finde 'alternative tanker', tanker som både gjorde, at jeg fik det bedre, fx mindre angst, og som var mere realistiske. I eksemplet ovenfor kunne ham jeg møder jo have været i et skænderi med sin kone, lige inden han gik hjemmefra.

 

Hvordan gør man så lige det?

 

Det hele begynder med, at jeg må åbne mig for, at mine tanker, mere eller mindre, er et bud på virkeligheden - de er ikke udtryk for egentlige fakta. Det hele begynder med, at jeg lærer at stille spørgsmålstegn ved mine 'automatiske negative tanker', og når jeg gør det, kommer jeg tæt på, hvad 'kognitiv terapi' handler om: Hvad har jeg af beviser for, at det jeg tænker er realistisk? Er der noget som taler imod? Er der noget jeg ser bort fra?

 

Hvad er der af fælder?

 

Der er mange fælder, én fælde er sort-hvid-tænkning eller alt-eller-intet-tænkning. Jeg kunne fx tænke: "Mit foredrag var en fiasko!" Men i hvilken grad var det en fiasko? Der findes ikke bare succes og fiasko, men mange grader ind imellem. En anden tankefælde er det man kalder "etikettering". Hvis jeg nu kalder andre eller mig selv "idiot" eller "dum" - hvad mener jeg så egentlig? Hvis man er dum fordi man begår en fejl, så er vi vel alle dumme, vi begår vel alle fejl. Prøv at fokusere på hvad du gør - ikke hvad du er.

Prøv at se tingene fra et 'alternativt perspektiv'. Hvad ville du sige til en du holder af som befandt sig i din situation? Måske ville du til en kær ven sige: "Stiller du ikke urimeligt høje krav til dig selv?" eller "Er du nu ikke lidt hård ved dig selv?"