Depression

At føle sig deprimeret er noget vi alle kender til - i en eller anden grad. De fleste har i en kortere eller længere periode følt sig nedtrykt, tvivlet på sig selv og på fremtiden. At føle sig deprimeret er, et stykke hen af vejen, noget ganske almindeligt, og i de fleste tilfælde går det over helt af sig selv.

Men der kan også ske det, at sorgen, og særligt håbløsheden, bliver værre og værre, og der viser sig flere symptomer. Fortvivlelse, energiforladthed, langsomhed i følelser og bevægelser kan give andre det indtryk, at en person er kommet i en situation, han eller hun ikke selv kan tage sig ud af.

Faktisk forholder det sig sådan, at hele 10 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv, kommer




Dejligst af alle glæder
er glæden for slet ingenting,
ikke for noget, du kan eller vil,
glæden for intet, og glæden for alt,
glæden, fordi du er til.


Dyrest af alle sorger
er sorgen for slet ingenting,
ikke for noget, du ved eller tror,
sorgen, bare fordi du er til
og går på den tågede jord.

 

Lykken for den, du elsker,
den dybeste lykke, hun gav,
er ikke sansernes bristende spil,
nej, det er lykken, når du er alene,
bare fordi hun er til.
Axel Juel





i en situation, hvor man kunne stille diagnosen 'depression'.

Hvorfor bliver man deprimeret?
De fleste depressioner starter i forbindelse med tab - man har mistet sit arbejde, sit helbred eller en nærtstående person, men langvarig belastning og stress kan også udvikle sig til depression.

Tidligere oplevelser kan derudover bevirke, at man er ekstra følsom overfor bestemte situationer eller begivenheder, hvor man forstod sig selv og begivenheden på en ganske bestemt måde.

Det er altså et tab eller en belastning og et ganske bestemt mønster i måden at forstå sig selv og verden på, som tilsammen kan lede til depression - sådan kort fortalt.

Behandling
Det har vist sig, at være vigtigt, at få den deprimerede i gang igen.

I kognitiv terapi hjælper psykologen sin klient med, f.eks. at lave et skema over sine aktiviteter, så hun eller han igen kan komme i gang med det, hun eller han fandt glæde ved. På denne måde får klienten chancen for lidt efter lidt, at oplevede de positive følelser hun eller han oplevede.

Det som er særligt ved den depressive tilstand er, hvad man kalder 'negative automatiske tanker'.

I kognitiv terapi arbejder klient og psykolog sammen om at finde frem til disse tanker. Det er netop vigtigt at klient og psykolog samarbejder om, at udforske klientens måde at tænke og forstå begivenheder på, og det er vigtigt, at man kommer ind til problemets kerne, som er det mønster der er, i klientens måde at tænke på, og som gør, at klienten er tilbøjelig til igen at få en depression.

Behandlingen handler altså om, dels at bryde klientens inaktivitet, dels at finde frem til det negative tankemønsker og sidst men ikke mindst, lige så stille, at udvikle andre måder at tænke på.

Medicin, f.eks SSRI (også kaldet 'lykkepiller'), er desværre den mest udbredte måde at behandle depressioner på. Men det kan være formålstjenligt, at tage medicin i en periode - og medicin og terapi kan tilsammen have en udmærket effekt.

Forskning har vist, at kognitiv terapi er mindst lige så effektiv overfor depression, som den bedste medicin. Men derudover har kognitiv terapi, for det første den fordel, at behandlingen er uden bivirkninger. For det andet er der en langt mindre risiko for, at man får en ny depression senere i livet.