Udbrændthed

 
Lotte er 52 år, hun er gift og har tre voksne børn. Lotte blev sygemeldt for tre år siden fra sit job, et job hun havde haft i 25 år - Lotte var udbrændt.
Lottes problemer var taget til gennem et halvt år: Hun sov dårligt, hun var konstant træt, hun kunne ikke koncentrere sig - og hun oplevede en gnavende angst.
Lotte fik sværere og sværere ved at klare sit job op til sygemeldingen. Hun oplevede en fuldstændig meningsløshed, sad bare og vendte papirbunker. Hvis ikke så mange var sygemelde på hendes arbejdsplads, ville hun være gået hjem, men hun følte ikke, at hun også kunne melde sig syg.
En dag da hun vidste, at chefen var på sit kontor, ringede hun og sygemelde sig. Lotte kom først tilbage et år senere - til et andet ansvarsområde.
 

Årsager
Lotte opdagede, at det var måden hun forstod sig selv på, måden hun forstod sit job på, som gjorde, at hun blev ramt af udbrændthed. Hjemmefra havde hun lært, at man skal passe sit arbejde og at man må bide tænderne sammen.

Mens hun havde små børn arbejdede hun på deltid, men det var svært at begrænse det. Hun kunne dårligt undværes på jobbet, hun var den alle henvendte sig til - hun kunne det hele.

Når man manglede ressourcer på arbejdspladsen og der ikke var tilstrækkeligt personale for at udføre arbejdet på tilfredsstillende måde, så var Lotte altid parat til at gå på kompromis med sig selv og sit helbred.

De sidste ti år arbejdede Lotte på heltid, de sidste to som stedfortræder for chefen. I forbindelse med en ombygning og en omorganisering blev der ansat en ny ung chef, og hendes arbejdsbyrde steg betydeligt.

Mange af Lottes kolleger sagde op. Lotte sad tilbage som den alle de nye kolleger henvendte sig til - og hun fik mindre og mindre tid til sine egne opgaver. Lotte overtog nærmest ansvaret for hele virksomheden, det skete tit at kolleger ringede hjem til hende om aftenen, når de havde et eller andet problem. Man kunne altid regne med Lotte. Lotte elskede sit job, hun var loyal overfor sin arbejdsgiver, overfor sine kolleger og ikke mindst overfor kunderne.

 


Den amerikanske psykolog Christina Maslach udviklede oprindeligt sin forståelse af udbrændthed på baggrund af omfattende studier af personer som arbejder med mennesker fx sygeplejersker, lærere og socialrådgivere. Selv om meget tyder på at disse erhvervsgrupper er særligt belastede, er virkeligheden er i dag en anden. Udbrændthed rammer også andre erhverv fx ingeniører og it-medarbejdere.

Alle skulle de være tilfredse og det blev Lottes opgave, ud over at passe sit eget arbejde, at lære nyansatte op.

Lotte havde flere gange forsøgt, at forklare sin chef, at situationen var uholdbar. Hver gang fik hun at vide, at man manglede resurser. Alle kunne se, at Lotte var overbelastet, men ingen vidste hvad de skulle gøre for at hjælpe. Chefen var den eneste som kunne gøre noget ved problemet - men han forstod det ikke.

Situationen på jobbet stødte sammen med flere faktorer i Lottes personlighed. Lotte havde lært hjemmefra ikke at brokke sig og at bide tænderne sammen. Pligt, ansvar og loyalitet var stærke drivkræfter i hendes personlighed.

Lottes mand havde prøvet, at få hende til holde op med at tage arbejdet med hjem og i øvrigt arbejde så meget over. Han overtog en stor del af ansvaret for hjemmet. Lotte begyndte at lyve overfor ham, fortalte ham ikke hvor meget overtid hun egentligt havde.   

Ifølge diagnosesystemer er udbrændthed ingen diagnose. Når mennesker sygemeldes på grund arbejdet er diagnosen oftest depression, måske stressrelateret depression.

Men tanker om arbejdet kørte hele tiden og førte til, at hun ikke kunne falde i søvn. Fritid blev ingen hvile, hele tiden tænkte hun på sit arbejde.

At hun trods alt holdt ud så længe, tror hun selv skyldtes, at hendes mand, lagde pres på hende, for at få hende til at komme hjem fra arbejde, at der ikke blev stillet krav til hende i fritiden og at hun motionerede meget.  

En undersøgelse fra 2000 fandt, at 60 procent af alle depressioner skyldes problemer på arbejdet.

Alle var glade for Lotte og hendes indsats på jobbet, hun fik meget bekræftelse, til sidst kunne hun ikke længere. Hun brød sammen med det resultat, at der opstod fuldstændigt kaos på arbejdspladsen. Ikke mange blev overraskede, mange var klar over hvilken vej det gik, men havde ikke kunnet gøre noget.


Vigtigt at kunne sige nej


Lottes historie viser hvor vigtigt det er, at kunne sætte grænser, sige nej - tænke på egne behov. Men historien viser også, hvad der kan ske når ansvarsfulde, loyale og engagerede mennesker møder en problematisk arbejdssituation.

Er arbejdsbyrden for stor, er der tale om underbemanding, og er mulighederne for at påvirke arbejdssituationen utilstrækkelige, og hvis de som kan gøre noget, ikke lytter og handler, findes der mennesker som forsøger, så længe som muligt, at opretholde kvaliteten i arbejdet - loyale overfor arbejdsgiver og kunder.
Prisen er øget stress og til sidst udmattelse og sammenbrud.

Lotte bad om hjælp til sin store arbejdsbyrde - ingenting skete. Ledelsens manglende evner til at løse den problematiske arbejdssituation, mener Lotte skyldes manglende indsigt i, hvorledes mennesker fungerer og hvordan arbejdsmiljøet påvirker personalets helbred.


Når ansvarsfulde, loyale engagerede mennesker møder en problematisk situation kan resultatet være udbrændthed.


Tilbage til arbejde


Lotte fik det dårligt bare hun kørte forbi sin arbejdsplads, men hun insisterede på, at vende tilbage til sit job så hurtigt som muligt.

Efter tre måneder var hun tilbage, men på jobbet følte hun samme stress og snart var Lotte tvunget til at sygemelde sig igen.

Lotte blev sygemeldt og fik betalt samtaleterapi. Hun har fået hjælp til, bedre at forstå sig selv, og hun har fået hjælp til, at komme ud af den depression som fulgte med.
Medicin har hun sagt nej til, hun har insisteret på, at klare det uden medicin.

Det viste sig ikke muligt, at vende tilbage til den gamle stilling, hun takkede derfor ja til en stilling med et mindre ansvarsområde. Hun startede en gradvis tilbagevenden til sit arbejde, hvilket blev en succes ikke mindst på grund af en dygtig personalechef.


Det kræver mod og vilje at ændre adfærd, men det er nødvendigt, og det tager tid. Hver især må man finde sin egen ærligere måde at kommunikere med omgivelserne på.

 

 

Ovenstående er en fiktiv case - enhver lighed med virkelige personer er utilsigtet.